Tilbage til oversigten

Kommunikation og ledelse

5 ECTS point | 32 konfrontationstimer

Det obligatoriske ledelsesfaglige modul ’Kommunikation og ledelse’ sætter fokus på lederen som strategisk kommunikatør i forhold til et bredt spektrum af interessenter f.eks. medarbejdere, borgere, politikere, medier og virksomheder, der hver stiller forskellige krav til formen og indholdet i kommunikationen.

Formålet er at sætte deltageren i stand til at bruge kommunikation kompetent og strategisk i en ledelsessammenhæng samt at reflektere over implikationerne af konkrete kommunikationsinitiativer og forholde sig kritisk/analytisk til kommunikation som strategisk praksis. Teoretisk giver modulet deltageren en forståelse for kommunikationens voksende betydning og funktion i den offentlige sektor og det kommunikativt differentierede samfund. Modulet introducerer forskellige perspektiver på strategisk brug af kommunikation på såvel et politisk/samfundsmæssigt, et organisatorisk og et individuelt niveau.

Mads Mordhorst

Lektor

Mads Mordhorst er fagkoordinator på det obligatoriske ledelsesfaglige modul Kommunikation og ledelse.

Eksamen

Projektrapport på 10-15 sider. Mundtlig eksamen (30. min. inkl. votering). Der er eksamensaflevering den 25. oktober 2017 kl. 12.00.

Datoer for mundtlig eksamen

21/11/2017, 20/11/2017, 17/11/2017, 16/11/2017, 15/11/2017 og 25/10/2017

Pris

17.000 kr. + Omkostninger til bøger

Afvikling

Der vil være 4 undervisningsgange med hele dage fra kl. 9.00-17.00. Undervisningen ligger om fredagen. Aflevering af eksamensopgave er den 25. oktober 2017.

 

Datoer for undervisning

06/10/2017, 29/09/2017, 22/09/2017, 15/09/2017, 08/09/2017 og 01/09/2017

© Master of Public Governance, 2026