- Forside
- Uddannelsen
- Undervisning
- Optagelse
- Deltagerne
- Om MPG
- Om MPG
- Nyheder
- I godt selskab med dimittenderne
- MPG fylder 5 år – tillykke!
- MPG på engelsk
- MPG tiltrækker stadig mange offentlige ledere
- MPG åbner dørene til konference den 7. oktober
- Ny valgfagsstrategi på MPG
- Nye spændende MPG-moduler i foråret 2015
- Nyt moduludbudskatalog og ansøgningsskema for forår 2015
- Stort tillykke til vores nye dimittender
- Studieledelsesklummen
- Tillykke til dimittenderne!
- Årets konference bød på spændende indlæg fra både politikere, embedsmænd og undervisere
- Events
- Medarbejdere
- MPG aftagerpanel
- Kontakt
Tilbage til oversigten
Tillykke til dimittenderne!
18. September, 2014 - 10:01
Hverdagen for MPG-studerende er præget af en presset kalender, hvor man skal få arbejdsliv og familieliv til at passe sammen med et MPG-studie med undervisning, læsning og eksamen. Heldigvis ved man, at det giver bonus på den anden side, når man står med sit diplom i hånden. Følelsen af endelig at stå med sit diplom i hånden fik de 35 nye MPG-dimittender at mærke ved dimissionen den 21. juni i år. Denne lørdag var præget af smil og glæde, idet dimittenderne sammen med deres familier og nu tidligere medstuderende fejrede, at de var kommet igennem uddannelsen – en periode på 2-6 år.

Dagen startede med en velkomst ved studieleder Anne Reff Pedersen, som lykønskede dimittenderne, og som også senere overrakte diplomerne i samarbejde med vicestudieleder Jacob Alsted og studiesekretariatet. Derudover holdt regionsdirektør, Hjalte Aaberg, også en tale om hans arbejde og syn på den offentlige sektor til stor opmuntring for dimittenderne. Til at tale på dimittendernes vegne holdte Marianne Olsen Damm Overgaard og Mette Riegels dimittendtale, hvor de kom omkring tiden på MPG med gode og hårde stunder samt erfaringer omkring den endelige masterafhandling, som de havde valgt at skrive sammen.
Til at sende dimittenderne godt videre fra MPG spillede bandet The Storm med Pernille Rosendahl og Johan Wohlert i front igen i år en række numre og lykønskede dimittenderne med deres nye uddannelse, og bifaldt deres drive for at have mange bolde i luften. Igen i år var det en flot intim koncert, der bragte smilene frem hos dimittenderne og deres familier.
En hyggelig dag med fokus på dimittenderne sluttede af med en let sommerbuffet og hyggeligt samvær med familierne og deres tidligere medstuderende samt undervisere.