Tilbage til oversigten

Nye spændende MPG-moduler i foråret 2015

13. November, 2014 - 11:05

På MPG er vi nået til den tid på året, hvor der igen er optagelse af nye og igangværende studerende. Vi er derfor begyndt at vende blikket mod foråret 2015 og de mange moduler – nye som gamle – der bliver udbudt på uddannelsen.

I vores moduludbudskatalog for foråret, som blev offentliggjort den 1. oktober, er det muligt, at læse om de mange moduler, man kan tage på uddannelsen. Som altid præsenterer vi igen i år nogle nye spændende valgfag på MPG’en. Du kan således nu følge nye moduler som ”Relationen mellem politikere og offentlige ledere” eller ”Nudging og adfærdsdesigns om ledelsesværktøj i den offentlige sektor”. Med det nye store udvalg, er det derfor muligt for både nye og igangværende studerende at finde moduler i kataloget, endnu ikke har fulgt.

Udover vores nye valgfag, udbyder vi selvfølgelig også igen i år vores obligatoriske ledelsesfaglige moduler og forløb, hvis forskellige fokus spænder fra personlig udvikling til kommunikation og igen til læring om offentlig styring.

På MPG håber vi, at det brede udbud igen i år vækker interesse hos både nye og igangværende studerende, så vi igen kan få fyldte klasselokaler, som bidrager til spændende undervisning og diskussioner.

Hvis du endnu ikke har fået sendt en ansøgning afsted, så kan du nå det endnu. Efter ansøgningsfristen den 1. november vil der blive offentliggjort en liste med restpladser på de ledige moduler.

Vi håber på, at se dig og dine kollegaer på MPG’en i det kommende semester. 

Du kan se hele vores moduludbudskatalog her.

Kommende events

© Master of Public Governance, 2026