Tilbage til oversigten

MPA og MPG åbner dørene til konference den 7. oktober

18. September, 2014 - 10:01

Igen i år slår MPG i samarbejde med MPA dørene op til vores årlige konference. I år finder konferencen sted tirsdag den 7. oktober fra 9.00-16.00 under temaet ”Nye veje for offentlige ledere”.

Konferencen starter og slutter med en keynotepræsentation, hvor fokus er på samspillet mellem politikere og embedsmænd. Dette samspil vil blive belyst af henholdsvis den forhenværende sundhedsminister, Astrid Kragh, og forhenværende departementschef i Beskæftigelsesministeriet Bo Smith.

Udover de to spændende keynotes vil det også være muligt at deltage i en eller flere af de mange workshops, som ligger både formiddag og eftermiddag. Ved workshopsne vil vores dygtige undervisere fra henholdsvis MPG- og MPA-uddannelserne holde oplæg om blandt andet centermodellen i kommunerne, velfærdsledelse og personlig coaching – den fulde beskrivelse fremgår af programmet her.

Udover spændende keynotespræsentationer og workshops vil det også være muligt at deltage i debatten ”Udfordringer for offentlige ledere: Nye veje”, hvor vores tre paneldeltagere Sara Høyer, Juno Calmer og Ole Kastbjerg Nielsen vil deltage aktivt i debatten og tage imod spørgsmål fra salen. Til at styre debatten vil MPG’s vicestudieleder, Jacob Alsted, have det kølige overblik over spørgsmål og tid.

Hvis dette vækker din interesse, og du ikke allerede har tilmeldt dig, så følg dette link, hvor du kan tilmelde dig til en dag med debat, networking og hyggeligt samvær.

Kommende events

© Master of Public Governance, 2026