- Forside
- Uddannelsen
- Undervisning
- Optagelse
- Deltagerne
- Om MPG
- Om MPG
- Nyheder
- I godt selskab med dimittenderne
- MPG fylder 5 år – tillykke!
- MPG på engelsk
- MPG tiltrækker stadig mange offentlige ledere
- MPG åbner dørene til konference den 7. oktober
- Ny valgfagsstrategi på MPG
- Nye spændende MPG-moduler i foråret 2015
- Nyt moduludbudskatalog og ansøgningsskema for forår 2015
- Stort tillykke til vores nye dimittender
- Studieledelsesklummen
- Tillykke til dimittenderne!
- Årets konference bød på spændende indlæg fra både politikere, embedsmænd og undervisere
- Events
- Medarbejdere
- MPG aftagerpanel
- Kontakt
Tilbage til oversigten
Årets konference bød på spændende indlæg fra både politikere, embedsmænd og undervisere
13. November, 2014 - 11:04
Vi afholdte i samarbejde med MPA vores årlige konference ”Nye veje for offentlige ledere” tirsdag den 7. november på Radisson, hvor omkring 250 MPG/MPA deltagere samt alumner deltog.
Konferencen startede og sluttede med en Keynote præsentation af henholdsvis den forhenværende departementschef i Beskæftigelsesministeriet, Bo Smith, og forhenværende sundhedsminister Astrid Krag. Her var fokus på det gensidige forhold mellem minister og embedsmænd – et system, som Bo Smith synes fungerer godt i Danmark. Han gav udtryk for, at en af embedsmændenes største opgaver er at bevare deres lydhørhed og respekt overfor politikerne.
Astrid Krag lagde i sin præsentation fokus på dette samspil set med en politikers øjne. Hun fortalte, hvad hun selv havde gjort for dette samarbejde, da hun var sundhedsminister og beskrev, hvordan hendes første dag i Ministeriet for sundhed og forebyggelse forløb. Astrid Krag understregede, at det er vigtigt, at ministeren har tillid til sin departementschef, og at man kan tale åbent om tingene – også om det, der er svært.
Bo Smith og Astrid Krag dannede altså rammen om årets årlige konference, og imellem de to keynotepræsentationer valgte deltagerne selv, hvilke af de planlagte workshops, de ville deltage i. De syv forskellige workshops spredte sig over forskellige temaer fra Lene Holm Pedersens ”Styring, motivation og performance” til Ole Fogh Kirkeby og Reinhard Stelters ”Hvilken betydning har protreptikken og de tre generationer af coaching for udviklingen af det personlige lederskab?”
Udover de to keynote præsentationer og de mange workshops var der igen i år inviteret til paneldebat med tre MPG-dimittender Sara Høye, der er leder af hjemmeplejen i Ringsted Kommune, Juno Calmer, der er chefspykolog ved Psykiatrisk Center Ballerup og Ole Kastbjerg Nielsen, der er direktør for Dansk Dekommissionering.. Debatten blev skudt i gang med det overordnede spørgsmål ”Hvad ser du som den vigtigste tendens i offentlig ledelse indenfor det sidste år?”. Dette udløste en diskussion om reformer, erfaringer fra debattørenes egne organisationer og det fortolkningsrum, som de offentlige ledere bevæger sig i.
De mange spændende indlæg i løbet af dagen blev livligt diskuteret mellem deltagerne over frokosten og i de indlagte pauser. Igen i år var der stor interesse for det planlagte program, og der var god stemning i lokalerne.
Vi håber, at der vil være lige så stor interesse for konferencen til næste år, som vil blive afviklet den første tirsdag i oktober – den 6. oktober.