1000 gram eller 1 kilogram? Hvad vejer mest?

22. april afholdte MPG gå-hjem-møde under overskriften ”Når alt skal måles og vejes – fortolkning og forbrug af tal i den offentlige sektor”. Asmus Leth Olsen, adjunkt ved Københavns Universitet, stod for oplægget, der tog udgangspunkt i hans forskning om kommunikation af tal i det offentlige. Med afmålt præcision tog Asmus publikum med på en til tider overraskende og forfriskende tur gennem diverse aspekter af, hvordan tal kan kommunikeres med vidt forskellige perceptioner. Læs her Asmus’ svar på, hvorfor offentlige ledere skal blive bedre til at kommunikere om tal.

Hvorfor er tal interessante for offentlige ledere?

- Fordi vi måler og vejer på livet løs i den offentlige sektor, og tal indgår som et centralt element i den offentlige debat om den offentlige sektors fremtid. Tænk bare på resultatmålinger fra hjemmeplejen, tilfredshedsmålinger på sygehusene, skoleranglister og nøgletal for kommunerne. Eksemplerne er mange. Offentlige ledere spiller her en dobbeltrolle. På den ene side er de selv producenter af tal og skal bruge tal, når de kommunikerer med medarbejdere og politiske ledere. På den anden side bliver de eksponeret for tal, fordi deres team, gruppe eller organisation konstant bliver målt og vejet og holdt ansvarlig på baggrund af tal.

Hvorfor er det relevant for offentlige ledere at lære om kommunikation af tal?

- Det er vigtigt, at offentlige ledere selv bliver opmærksomme på, hvordan de påvirkes af forskellige typer af tal og resultatmål, og hvordan de påvirker deres omverden, når de selv kommunikerer tal. For de fleste er ideen om, at tal har stor betydning langt fra fremmed. Men de færreste offentlige ledere har et teoretisk eller metodisk fundament til at forstå tallenes betydning for deres lederskab. Den gode nyhed er, at psykologer længe har lavet eksperimenter med, hvordan mennesker bruger og påvirkes af tal. Den forskning er først for nylig blevet introduceret for offentlige ledere.

Hvad er eksempler på spørgsmål om tal, som forskning tager op, der er særlig relevant for offentlige lerede?

Der kan nævnes mange eksempler. Tænk f.eks. på det helt simpel spørgsmål om, hvordan en talbeskrivelse af den offentlige sektor påvirker modtageren forskelligt sammenlignet med en personlig casehistorie. Vi har en del forskning, som undersøger hvordan to så forskellige typer af input påvirker os. Ledere befinder sig ofte i en situation, hvor regnearkene viser én historie, mens en konkrete sag, klage eller eksempel peger i en anden retning. Her er det vigtigt at forstå konsekvensen af, at der sættes et tal på et problem frem for et ansigt. Forskningen kan også give lederne et fundamentalt nyt syn på, hvordan positive og negative tal virker forskelligt. F.eks. vil negative og dårlige tal oftest tiltrække sig mere opmærksomhed og sætte mere fokus på problemløsning, mens positive tal oftest passerer ubemærkede forbi. 

Hvad skal man være særligt opmærksom på, når man som offentlig leder kommunikere om tal?

At små, ellers på overfladen, ubetydelige ændringer i præsentationen af et tal kan have store konsekvenser for modtagerens fortolkning af tallet. Det samme tal kan præsenteres på mange måder, men selve præsentationen af tallet vil påvirke omverdenens fortolkning af det. Forskning peger her på en lang række meget veletablerede fund og mønstre i tallenes effekter på mennesker. Med bevidsthed om denne forskning bliver man som offentlig leder langt mere robust i mødet med tal fra omgivelserne og i ens egen kommunikation af tal.

Hvis du vil vide mere om tal i det offentlige og kommunikation heraf, kan du blive meget klogere, når Asmus udbyder det valgfrie modul ”Kommunikation af tal til medarbejdere og borgere” i efteråret 2015.