Organisatorisk forandring som hverdagsinnovation
Entrepreneurial myte eller en offentlig værdi?
Planlagt forandring i en public governance kontekst handler ofte om at skabe offentlig værdi, og
en måde at prøve at gøre dette på, er at fokusere på hvordan innovativt arbejde i de offentlige
organisationer løser hverdagens problemer i samarbejde mellem borgere, professionelle og
ledere. Denne artikel beskriver forskellige studier af offentlig innovation, for at belyse hvordan
organisatorisk hverdagsinnovation kan ses som et grundvilkår i den offentlige sektor. Innovation
er således ikke en ny måde at organisere på i den offentlige sektor og artiklen forsøger at
aflive myten om at innovation kommer fra den private sektor. Derimod argumenteres for at den
offentlige sektor i sin hverdag er innovativ og dette demonstreres via forskellige studier. Artiklen
beskriver endvidere, hvordan organisatorisk hverdagsinnovation skal skabe mening og involvering
for de professionelle i den offentlige sektor.
Anne Reff Pedersen
Anne Reff Pedersen er lektor på Institut for Organisation, Copenhagen Business School. Forskningsmæssigt er hun interesseret i offentlige organisationer og ledelse af offentlige organisationer med særligt fokus på hvordan narrativer har betydning for organisering og ledelse. Hun underviser bl.a. i reform, forandring og ledelse