Konstant online og fantasien om "individuel blance"
Et psykoanalytisk perspektiv på arbejdsintensivering via mobilen
Smartphones og andre mobile kommunikationsteknologier indføres med løfter om at give
øget handlekraft og individuel frihed i arbejdslivet. Men et voksende forskningsfelt påviser,
at indførelse af disse teknologier ledsages af øget netværksbaseret kontrol og selv-pålagt
arbejdsintensivering. Artiklen leverer et overblik over og en diskussion af den spirende
internationale forskning i betydningen af smartphones i nutidens arbejdsliv. Denne forskning
påpeger generelt en modsætning mellem en diskurs om teknologiers påståede styrkelse af
individuel autonomi og præstation på den ene side, og den reelle indrullering af teknologibrugere
i nye former for kontrol og en usund arbejdskultur, der indebærer konstant ’opkobling’ på den
anden. Artiklen foreslår med afsæt hos Žižek en alternativ vinkel på denne problematik, idet
den præsenterer en række overvejelser over, hvordan medarbejderes frivillige omfavnelse af
smartphones som arbejdsredskab kan begribes, når medarbejderne udtrykker fuld bevidsthed
om teknologiens konkrete skadevirkninger på deres private liv.
Kaspar Villadsen
Kaspar Villadsen, ph.d., lektor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Copenhagen Business School. Kaspers forskningsområder inkluderer bl.a. velfærdsledelse, forandringer af velfærdsstaten, Foucault, Governmentality, magtteknologier, kritiske organisationsstudier og poststrukturel teori.